lørdag den 2. januar 2021

Godt nytår!

Det er jo en stille tid her under coronaen, men i bestyrelsen håber vi da, at vi kan komme i gang med at afholde en række arrangementer senere på året.

Foreløbig er afsløringen af Benny Andersen-busten fastsat til lørdag den 8. maj, kl. 11 ved portnerboligen på Sophienholm. Der vil vi forhåbentlig kunne fejre Benny Andersen, som han hør og bør i strålende sol og højt humør!

Igen pga. coronaen slår vi generalforsamlingerne for 2020 og 2021 sammen og håber at kunne indkalde jer sidst på foråret.

... Men når vi ikke kan mødes, kan vi jo hver især – eller med dem vi er i boble med - gå en tur i vores flotte kommune og måske opdage nye steder. I artiklen om Fuglevad Mølle og Café Fuglevad nedenfor, kan I finde lidt inspiration.



Pas godt på jer selv og på gensyn!

På bestyrelsens vegne

Dorete Dandanell, formand
dorete@outlook.dk,
22 58 68 48.

fredag den 1. januar 2021

Ny bog: Nordbanen København-Hillerød-Helsingør

Der er netop udkommet en ny udgave af bogen ”Nordbanen København-Hillerød-Helsingør”, der første gang udkom i 1991. Den nye udgave af bogen er atter skrevet af jernbanebane-historiker John Poulsen under medvirken af tidligere stadsarkivar Jeppe Tønsberg. 



Bogen er en meget flot gennemgang af Nordbanens – en af Danmarks ældste jernbaner – meget omskiftelige og spændende historie siden den lille oplandsbane blev anlagt i 1864. Bogen, der er en flot og righoldigt illustreret, giver et fint rids af den samfundsøkonomiske og kulturhistoriske udvikling, som banen er symbol på i Nordsjælland, lige fra at være udflugtstog for de kongelige til Fredensborg slot, over det elektrificerede S-togs nødvendighed som hverdags- transportmiddel til senere tiders udflugter til sommerhuse, sol og strand på Nordkysten.

”Nordbanen København-Hillerød. Helsingør”, der er udgivet på Forlaget Banebøger med støtte fra Historisk-topografisk Selskab, er på 316 sider i stift bind. Bogen kan købes i boghandlerne i Lyngby og Sorgenfri samt på Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv i åbningstiden. Pris 395 kr. 


Lyngby-Bogen digitaliseret 
Hvor var det nu, det stod? Nu er det blevet lidt lettere at finde frem til den rigtige årgang af Lyngby-Bogen, idet alle årgange, siden den først udkom i 1933, blevet digitaliseret. Det er sket takket være en flot indsats af Slægtsforskernes Bibliotek. Du kan se en samlet oversigt på Slægtsforskernes biblioteksside: 
https://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-search.pl?q=lyngby-bogen&branch group_limit=branch%3ADISWEB

Ældre årgange af Lyngby-Bogen: 
Mangler du en eller andre ældre årgange af Lyngby-bogen? Så kan du bestille dem på vores hjemmeside www.lyngbytaarbaekhistorie.dk eller købe dem på Stadsarkivet i åbningstiden – tirsdag, onsdag el. torsdag kl. 14-16. Betales med MobilePay eller ved girokort.

Fuglevad Mølle og Café Fuglevad

af Dorete Dandanell, formand 

I forbindelse med min research til en bog om sommerhusets historie på Røsnæs (kontakt mig gerne, hvis I har sommerhus på Røsnæs), er jeg stødt på denne lokale fortælling i tidsskriftet ”Jul i Kalundborg”, årgang 1975: 

I artiklen ”Mølleren i fortællehjørnet” beretter møller Chr. Frederiksen, der virkede som møller på Vest- og Midtsjælland i første halvdel af 1900-tallet, om, hvordan han som ung møllersvend kom til Fuglevad (vind)mølle: 

”På den tid havde møllebygger August Hansen i Holbæk fået overdraget arbejdet med restaurering af Fuglevad Mølle ved Frilandsmuseet. Jeg fik arbejde hos ham og den 1. september 1917 begyndte vi på Fuglevad. En overgang arbejdede vi syv mand på den og den blev sat fuldstændig i stand. Møllen er bygget i 1818, det ved jeg, selv om der står i beskrivelsen, at den er fra 1835. Da vi kom der, havde den stået stille i 14 år -og det er ikke godt for en mølle. Nu blev den tækket fra øverst til nederst, der kom en ny kværnbesætning, og der kom nye vinger på, omgang og vinduer. Hele arbejdet blev bekostet af grosserer Bindter (Binder, red.), som havde købt møllen, og som senere skænkede den til Frilandsmuseet. 

Jeg kan forresten fortælle, at Værslev Mølle (sydøst for Kalundborg, red.) blev nedlagt i den periode vi arbejdede på Fuglevad, og jeg blev sendt til Værslev for at demontere gangtøjet. Jeg fik det læsset på en banevogn på Værslev station, og herfra gik det så til Lyngby Station og videre til møllen i Fuglevad. 

Kongen Chr. X red hver dag fra Sorgenfri ad en sti, som gik forbi møllen, og han hilste gerne på os, når han passerede. En dag, jeg skulle komme op til møllebyggeren med nogle spåner, og han syntes, at jeg var for længe om det, råbte han ned: 
Christian, hvor fanden bliver du af med spånerne? I det samme dukkede kongen op, og han gjorde stram honnør for møllebyggeren, som stod ude på stilladset – han havde jo nok hørt, at der blev råbt på Christian! 

Da møllen var færdig, fik jeg overdraget at køre med den i tre dage, for at egnens folk kunne komme og se, hvordan det gik for sig. Kongen kom der også, han havde jo fulgt arbejdet, mens det stod på, og nu ville han nok se, hvad vi havde fået ud af det. Det var for resten ham, der fortalte mig, at det var under Frederik VI, møllen blev byget i 1818. 

I den sidste periode, var vi kun tre mand på den, og vi blev af kongen inviteret på Café Fuglevad, der var det gamle møllehus til Fuglevad Vandmølle. Det er brændt nu. Kongens adjudant var sammen med os ved kaffen og det var lidt af oplevelse for os”. 

Artiklen i ”Jul i Kalundborg” er bl.a. illustreret med disse fotos: 



”Her står jeg foran Fuglevad Mølle” 



















”Restaurationen ”Fuglevad Mølle”, hvor Chr. X inviterede på kaffe. Bygningen er nu for længst borte.” 

Men kan det passe, når forfatteren skriver, at Café Fuglevad er det gamle møllehus til Fuglevad Vandmølle? 

På Stadsarkivets billedarkiv findes dette foto, der viser den samme bygning som ovenstående. Bl.a. navnet ”Fuglevad Mølle” skimtes i frontispicen på begge fotos. 

















Stadsarkivets tekst til dette foto fra 1910, taget af fotograf A. Th. Collin, er, at ”huset er et toetagers hus, der ligger med siden mod vejen. Det har en stor kvist midt for forsiden samt to mindre kviste på hver side af den. På den store kvist står "Fuglevad Mølle". 

I husets fulde længe er på forsiden tilbygget en veranda, der huser caféen. Øverst på verandaen står Café Fuglevad Mølle. Foran verandaen står en 4 caféborde med stole, og uden for døren i midten står en tjener. På venstre side af caféen er to flag ved indgangen til en gårdhave, også med borde og stole. På hjørnet af vejen, til højre for caféen, står et skilt med Museumsvej. 

Bygningen ligger på Kongevejen, hvor Frilandsmuseets indgang med restaurant ligger i dag. Vejen til højre for caféen går ned til Fuglevad Mølle.” 

Note: Teksten på postkortet ”Café Fuglevad ved Landbrugsmuseet” er rigtig, idet Frilandsmuseet i 1910 indgik i Landbrugsmuseet, der først i 1915 fik til huse i den røde bygning på den anden side af Kongevejen. 

Fem år senere, i 1915, ser Café Fuglevad Mølle således ud. Billedet er stor set identisk med møller Chr. Frederiksens foto fra 1917: 


















Det er det samme hus, det samme møblement og de samme gardiner og her ses tydeligt vejen til højre for cafeen, der går ned til Fuglevad Mølle, som skimtes i baggrunden. Huset ligger parallelt med Kongevejen. 

Men er det møllerens bolig, som skribenten Chr. Frederiksen skriver? Måske. Det fremgår, bl.a. af en række opslag om Fuglevad Mølle på Facebook-gruppen ”Kongens Lyngby i fortid og nutid”, at huset har hørt til Fuglevad Mølle. Vandmøllen i Fuglevad gik dårligt, pga. vandmangel, så i 1832 blev vindmøllen på bakken over vandmøllen bygget, dvs. på Frilandsmuseets nuværende område. Forbindelsen mellem de to møller var en gammel sti/hulvej, der fra Møllevej snoede/snor sig op over bakken (forbi den nuværende fynske vandmølle) og op forbi vindmøllen, og (som den senere tids Museumsvej) videre op til Kongevejen, dvs. den udmunding vi ser på billederne fra 1915/17. 

Det berettes også, at der blev bygget en bolig til mølleren og et brødudsalg, ikke så langt fra den ny vindmølle. Det er logisk, at hus og brødudsalg lå ud til den mere befærdede kongevej. Huset/boligen, der er bygget efter 1832, blev formentlig omdannet til café efter 1873, hvor Ludvig Gudmann, købte Fuglevad Mølle (dvs. både vind- og vandmøllen) og derefter byggede ”Villa Folevad”, el. den ”Gudmandske Villa” i svinget mellem Møllevej og Brede allé som møllebolig. Chr. Frederiksen har ret, når han i 1975 skriver, at ”bygningen for længst er revet ned”. Huset med ”Café Fuglevad” blev revet ned i 1937 i forbindelse med, at Frilandsmuseets nuværende hovedbygning og indgang blev bygget, tegnet af arkitekt Mogens Clemmensen. Men der er stadig café på det samme gamle sted, nu blot som Frilandsmuseets restaurant. 

Sådan ser stedet ud i dag, hvor den gamle Museumsvej, nu hovedstien ned til Fuglevad (vind)mølle inde på Frilandsmuseets område, er lukket med en låge ud til Kongevejen: 



 

 
Måske en af jer kan supplere denne lille historie?