fredag den 28. december 2018

Lyngby-Bogen 2018 er nu på gaden






Årets Lyngby-bog, den eneste lokalhistoriske årbog, udgivet i 91 år af Historisk-Topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk kommune, kan nu købes her på siden (brug formularen under Bestil) eller på Stadsarkivet, Lyngby Hovedgade 2, i åbningstiden tirsdag-torsdag kl. 14-16. Prisen er 195 kr. for 205 rigt illustrerede sider.
Årets tema er musik i Lyngby.  Her kan unge og ældre rock-entusiaster og alle andre glæde sig til at læse en række artikler om de mange pigtrådsgrupper, der var i Lyngby I 1960’erne, og som var med til at præge dansk rock. Og jazzelskere kan blive klogere på de første 10 år med Lyngby Jazzklub og med Templet.
Lyngby-Bogen 2018 bringer også den første samlede videnskabelige fremstilling af Hjortholms Historie – øen med borgen ved Frederiksdal.  Historien om Grundtvigs Højskole, der fra 1890 til 1937 lå for enden af Højskolevej og hvor den gamle hovedbygning nu ligger på Frilandsmuseet, fortælles, ligesom Stadsbibliotekets forgængere og første 10 år gennemgås i anledning af 50 års-jubilæet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar